Nummer 10! Hvad? Ja, kære læser, du sidder nu med den tiende LørdagsMatiné i hænderne, og det er jo næsten ikke til at forstå, at det kun er et par måneder siden, at ViaRETRO gik i luften første gang. Men LørdagsMatinéen er en af de ting, som allerede er gået hen og blevet en meget fast tradition, og som I har taget ret godt imod.
Her på redaktionen har vi stadig mange idéer til, hvordan netop matinéen kan udvikles videre, og det inkluderer også gæsteskribenter. Vi har entreret med nogle stykker efterhånden, og det gør som regel os selv klogere – og forhåbentligt også jer derude. I denne tiende udgave har vi hele to gæsteskribenter ombord, og de kunne dårligt være mere forskellige: Morten Alstrup er en kendt størrelse og en meget offentlig ekspert indenfor historisk motorsport – og så er der en ny gæsteskribent, der givetvis kan lære vores kernelæsere mere om det spørgsmål, som Niels Birkemose stillede i indledningen til det gamle Porsche 911-indlæg: Hvad tænker kvinder egentligt?
Det spørgsmål er så stort, at vi har tænkt os at vende tilbage til det igen og igen, og vi har i den forbindelse allieret os med – en kvinde. Jojo, det er mandelogik. Ikke at jeg regner med, at vi mænd nogensinde vil forstå kvinder fuldt ud. Men mon ikke ikke kvinde kan hjælpe os.
Om det var kvinder, der gav Søren og mange andre forårsfornemmelser i den forgangne uge er ikke nemt at sige. Men nu behøver vi ikke være afholdende på klassisk bilkørsel ret meget længere: Det ligner forår udenfor. Og vi mener det stadig: Enhver klassiker er bedre end ingen.
Mangler nogen et sted at køre hen? Så er der fredag den 15. marts en mulighed for at mødes i Aarhus, når Classic Race Aarhus og SportsCarClub mødes på Rudolfgaardsvej 7, hvor også ViaRETROS Aarhusafdeling holder til, komplet med webshop og det hele. Og så arbejder vi meget på et storslået arrangement i Aarhus den 27. og 28. april, så sæt bare kryds i kalenderen dér. De sidste godkendelser mangler, men det ser mere end lovende ud.
Og nyd så foråret allerede nu!
Claus Ebberfeld
Midlandske sjældenheder
Af Morten Alstrup
Når det gælder gadebiler, indrømmer jeg gerne, at jeg har meget at lære. Og derfor også, at jeg kan blive klogere. Og klogere blev jeg for nylig, da jeg tidligere på året tog på et roadtrip til den del af Storbritannien, der betegnes som Midlands – West Midlands og East Midlands, hvor skillelinjen så end måtte ligge.
Det er her – eller rettere var her – at en stor del af de ægte britiske biler blev fremstillet, inden der gik strejker og dårlig kvalitet i den oprindelige produktion, og den blev erstattet af samlearbejde af modeller som Peugeot 205 og Toyota Carina, som var udviklet udenfor Storbritannien. Vi taler om Coventry og de omliggende byer. Jeg har kun læst mig til, at det her ikke er, hvad det har været – kan ikke sige, hvordan det var før, for så gammel er jeg trods alt heller ikke – men i dag kan man stadig få et glimt af fortiden og ikke mindst de drømme og tanker, som ansatte i den britiske bilindustri havde i 60erne og 70erne.
Selvfølgelig er det på museer, man skal finde dem, men her kan man så også studere dem. På Coventry Transport Museum i byen af samme navn og Heritage Motor Museum godt 40 km syd for byen. Og det gav undertegnede et par ahaoplevelser på mit roadtrip (dannelsesrejser lader jeg redaktørerne af viaRetro om…).
Nuvel, der er sikkert mange anglofile blandt viaRetros besøgende, som kan historien om Triumph Italia 2000 ud og ind. Men jeg anede intet om bilmodellen, før jeg stod ansigt til ansigt med et blandt de 329 producerede eksemplarer, som havde overlevet. Funklendes flot stod bilen der med sit karrosseri i en rød nuance, der ikke førte tankerne hen på de grå Midtengland, men snarere Italien. Og da jeg havde fået kikket lidt på skiltet foran bilen, fandt jeg ud af, at rødderne faktisk var delte. Størstedelen af teknikken stammede fra Triumph TR3-modellen, men designet havde Michelotti stået for, ligesom karrosseriarbejdet også var italiensk, da det var Vignale, som havde bygget dem. Flot var den, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, hvad det ikke kunne være blevet til, hvis ikke …
Nå, det var ikke eneste gang, jeg denne dag fik den tanke. Heritage Motor Museum bød således på flere biler, der var bygget i langt færre eksemplarer. Ja, i nogle tilfælde ganske få.
Udover at præsentere biler som Reliant Robin, Mini Cooper og MG TA talte dette museum også nogle køretøjer, der fik en til at se efter, om Piet van Deurs var blandt kustoderne. For ’Hvad var det?’ Det var prototyper!
Ved første øjekast undrede jeg mig således over, hvorfor de havde parkeret to Reliant Scimitars ved siden af hinanden. Men da jeg havde blinket, kunne jeg godt se, at det kun var den ene, der var en Scimatar, for taglinjen var noget anderledes. Hvad var det andet så?
Ja, jeg måtte rundt på den anden side for at checke, hvorfor museet havde parret en Scimitar med en Rover 3500 SD1? Det havde man heller ikke. Det var faktisk Rovers designafdeling, som havde arbejdet på at udforme en Rover 3500 SD1 som stationcar. Tja, hvorfor ikke? Volvo havde jo længe vist, at der var et marked for stationcars, og det var vel også her i slutningen af 70erne, at Mercedes med succes gik ind i dette segment med deres W123-model. Om det var besværet med at bare at få lov til at producere den ordinære SD1-model, der fik ledelsen til at opgive tanken om en stationcar, skal være usagt, men det blev kun til en række prototyper, hvoraf en altså har overlevet.
Men en Rover 3500 SD1 med endnu større lastrum var ikke det eneste, som de kreative hos British Leyland i den periode spekulerede over. Tanken om en Triumph TR7 med mere end to siddepladser var åbenbart også opstået.
I hvert fald blev jeg på Heritage Motor Museum mødt af en skabning, der forfra lignede den gruppe 4-racer, som Jan Mortensen/Ib Pedersen i 1978 vandt en EM-afdeling i rally med. Men bagfra lignede den … noget helt andet. Det var en prototype, hvor de to forsæder var blevet suppleret med to bagsæder og hvor taglinjen var gjort længere, men hvor den oprindelige afslutning med to næsten 90-graders vinkler i hver siden retning var erstattet af et par knæk på henholdsvis 30 og 60 grader i samme retning og dermed en stor bagklap.
Heller ikke den tanke nåede udover prototypestadiet ligesom de turbinedrevne Rover-biler, som udstilling også talte. Tja, det kan godt være, at vi i dag har en idé om, at al tankevirksomhed var gået i stå eller sat på stand-by i britisk bilindustri i 70erne, men det var vist ikke helt tilfældet.
Italienske linjer så det basker på et museum, der skulle hylde britisk transports historie. En fejl fra kustoden? Næh, teknikken underneden var ærkebritisk.
Den serieproducerede og meget karismatiske TR7-model må her tage rollen som andenviolin bag den flotte Triumph Italia 2000.
To designforsøg på Reliant Scimitar? Næh, blot et forsøg på en stationcar-udgave af Rover 3500 SD1-modellen…
To eksempler på britisk hittepåsomhed i 60erne og 70erne.
Når Toyota kunne gøre det med deres Celica i 70erne, hvorfor skulle Triumph så ikke kunne gøre det med deres TR7? Åbenbart ikke.
I dag resulterer fabrikkernes forsøg med elbiler altid i nogle kreationer, der ser anderledes ud end fabrikkernes benzin- og dieseldrevne biler. Det gjorde Rovers forsøg med turbinebiler i 60erne også.
Snip-snap-snude … men det var vist teknikken under motorhjelmen og de høje produktionsomkostninger, som dømte denne Rover turbinemodel ude.
Denne her kreation fik viaRetros udsendte ikke kikket nærmere på. Kvalitetsstemplet med det store L og spiralen på B-stolpen fortalte vist nok.
Den eneste ene
Af
Jeg har lavet en liste. To, faktisk. Den ene over bilerne i mit liv. Den anden over mændene. Den ene væsentlig længere end den anden. Begge alsidige.
På den ene liste har jeg fundet min soulmate. Min partner in crime. Det perfekte match. På den anden er der plads til refleksion.
Jeg har haft langt flere biler end mænd i mit liv. Sidder i skrivende stund og ser ud på det seneste eksemplar. Altså bil. Og jeg er ikke i tvivl. Vi er det perfekte par. Den gør mig glad. Jeg er fascineret af dens former; fræk, fast bagende – lang, svulmende front. Seks sexede cylindre – på den raffinerede måde. Bjergtagende baghjulstræk. Den udfordrer mig. Fascinerer mig. Tager mig på eventyr. Pirrer mig. Men vejen hertil har været lang. Har i runde tal skiftet dem ud hvert år, siden jeg blev 18. Altså bilerne. Jeg er 32 år og har 14 eksemplarer på samvittigheden. Altså biler. Og jeg husker dem alle. Altså bilerne. Jeg er gået grundigt til værks. Har ladet mig forføre. Valgt med fornuft. Valgt med hjertet. Stået med tårer i øjnene, når de har forladt mig. Altså bilerne. Jo, det har jeg. Da min MINI Cooper fandt sig en ny ejer. Det skete så pludseligt. Men det var tid. Vi var vokset fra hinanden. Værst var det dog, da min BMW Z4 3.0 Cabriolet kørte bort med sin nye ejer. Endeløs strøm af tårer. Den nye ejer holder mig høfligt opdateret på, hvor meget de hygger. Hvor de er. Hvad de laver. Når den er blevet vasket. Når den er parkeret. Når solen skinner. Hans hustru sender mig beskeder i afmagt over rivalinden i garagen.
Knust af sorg handlede jeg i desperation og foretog et bilkøb med fornuft. Katastrofalt. Så det blev en fling (brief casual relationship, red.). Efter knap to måneders bekendtskab måtte vi erkende, at jeg ikke var den rette. At vi aldrig ville finde ind til hinanden. Hvem har stillet en Volvo V40 D2 foran min dør, tænkte jeg, når jeg kom ud om morgenen. Indtil den nådesløse virkelighed ramte mig. Jeg har jo købt den!
Nu er den solgt. Jeg var forelsket i en anden. Det var kærlighed ved første blik. Jeg gled ind på sædet. Drejede nøglen. Vi har været sammen lige siden. En lørdag formiddag, mens vidunderet var genstand for min udelte opmærksomhed, lød pludselig en dyb røst.
”Jeg håber, manden i dit liv får samme opmærksomhed.”
En ældre herre havde betragtet min ihærdighed omkring aftørring af bil efter vask.
Og så var det, en undren opstod. Jeg vælger mine biler med største omhu. Mest med hjertet. Styret af følelser. Og de har alle (okay, Volvo undtaget) været rigtige for mig. På hver deres tid. Tilbage til listen over mænd. Hm. Den er lige så alsidig som listen over biler, men kortere. Måske jeg skal give mændene i mit liv samme opmærksomhed som bilerne? Vælge med samme omhu. Gennemgå samme tjekliste – driftsikker, sjov, autentisk, fascinerende, kant, temperament, højt udstyrsniveau, forførende design, gennemtænkt. Der er plads på listen.
Så hvordan ser din liste(r) ud?
Panelectric Cuberator
Dette er en Panelectric Cuberator, og alene navnet kunne meget vel give lyst til et impulskøb. Men hvad kan den? Lave isterninger, såmænd. Den stammer fra 1945, og var verdens første isterningmaskine. På tyve minutter kunne den fryse 48 isterninger, og det var ganske revolutionerende. Konstruktøren var Jean Daninos, der ti år senere stod bag Facel Vega. Også et lækkert navn, men dog ikke på højde med Panelectric Cuberator. En Facel Vega kunne så heller ikke lave isterninger. Nærmere tværtimod.
ViaRETRO Valutaservice: Pund Sterling faldet
Som alle os, der har faste søgeagenter på Ebay.co.uk nok allerede HAR opdaget, så er det britiske pund faldet i forhold til kronekursen. Cirka 7% de sidste par måneder – noget mere, hvis man kigger tilbage til sidste sommer. Det betyder, at for en dansker er britiske biler blevet væsentligt billiger, og særligt efter TVR-indlægget fra sidste uge har denne forfatter kigget iden retning. Men lidt kigger man jo altid. Det koster jo ikke noget at kigge, men skulle det gå værre, så er det nu altså ikke så dyrt som før. Nogle af parterne på ViaRETRO sætter britiske biler højere end andre, men selve valutaen i hvert fald noget særligt: Pundet er en af verdens største valutaer, og selve navnet muligvis det mest storslåede. Det kommer selvfølgelig fra meget gamle dage, det angelsaksiske England, og muligvis fra, at 240 sølvskillinger vejede et pund. Pund Sterlinglyder således af riddere og løvehjerter og storslåede slotte. Hvor Euro lyder mere som en snusket natklub i en Bruxelles. Godt vi har kronen i Danmark endnu. Men god jagt, nu hvor Interceptors med mere er blevet 10% billigere siden sommer.
Brochurer
Af: Niels Birkemose
“Alting var bedre i gamle dage, undtagen internettet”, tag nu for eksempel bilbrochurer. Jeg har her til lejligheden fundet tre af mine favoritbrochurer frem til jer. En tysk, en engelsk og en italiensk. De er så forskellige som de overhovedet kan være. Austin Healey 3000 mk III, Fiat 1800 (som også indeholder en 2100 Ministerio) samt min favoritbrochure, GM´s katalog fra engang først i 70érne over Opel, Vauxhall og Bedford.
Fiats er stilfuld og elegant, som man forventer det fra Italien. Tjek lige de Fiat 1800 modeller ud, hvem vil ikke gerne eje en af hver? Den engelske er skøn med aristokratisk stiff upperlip og henvender sig med en selvføljelighed til os, som om vi alle har blåt blod i årene og går til hestevæddeløb og spiller polo.
Men GM-brochuren slår alt. En tour de force ind i menneskets formåen. Fra havets bund til det ydre rum. Beretningerne om det arbejdende menneske holder ikke et øje tørt. Det er et socialrealistisk drama der bliver rullet ud for øjnene af os. Intet er for stort eller for småt. Alle kører vi GM. I love it. Nyd dens 28 sider! Bemærk prislisten bagerst i kataloget. Hvor der også findes priser på et par modeller fra Buick, Chevrolet og Cadillac. Der står desværre ikke årstal i brochuren men ud fra de modeller som kataloget indeholder må den være fra 1972/73. Man kan f.eks se at en Opel Kadett Sedan 1.1 med 54 hk dengang kostede fra kr. 18.572. Det svarer i nutidskroner til små kr. 90.000 (oldmoney.dk), Og at en Buick Skylark dengang kostede kr. 67.667 som i dag svarer til kr. 412.141.
Du kan finde brochurerne i vores nye lækre arkiv her
Ugens Grafik
Ugens nødvendige foto
Ugens citat
En klassisk bil skal bruges – Ikke konstant skrues!
Jacob B
Hvorfor bruge forum ?
Der kan være mange grunde til at benytte forum på ViaRETRO: underholdning, videsdeling eller dating. På "The AUTOSPORT Bulletin Board" har vi fundet dette link til en bemærkelsesværdig tråd om McLaren's tidlige år. Tråden viser tydeligt hvad et forum kan under de rette omstændigheder. Se tråden her
Racing is life: Classic Race Aarhus i en nøddeskal
Citatet “racing is life” i overskriften har vi selvfølgelig hørt tusinde gange alle sammen. Det stammer fra Steve McQueen i filmen Le Mans. Bortset fra, at det faktisk ikke var det han sagde. Eller mente, tror jeg. Det er et godt citat. Kort og ikke til at misforstå. De grundigste gentagelser tilføjer også efterskriften fra [...]
Sejrsrusen: ViaRETRO i det generøse hjørne
I går havde man mulighed for at kombinere sig til en rigtig sommerdag med lynhurtige klassiske vogne, en herlig mild aften med grillede pølser og så en afrunding af de store, med en dansk sejr i det internationale melodi grandprix. Classic Race Århus udfoldede sit sande potentiale i går. Det ved dem som var tilstede. Intet [...]
Lørdags Matiné Nr. 21
Det er lørdag morgen, og udenfor holder et par klassiske biler i tomgang. Bag rattet sidder et par utålmodige entusiaster. Vi skal om få minutter køre til Århus for at se på gadeløbet derovre – jeg skal bare lige lave en lille indledning til dagens Matiné, før vi kan komme afsted. Som Claus nævnte i går i [...]
Om at gøre tingene halvt: Halvautomatisk, halvåben, halvnøgen
Sportomatic satte tankerne i gang. Forårsfornemmelser i en Fiat 500 fortsatte dem. Ogøhh – hvordan det sidste kom ind i billedet vil jeg nødig komme ind på, så lad os bare kalde det “fredag”. Det kan siges ganske kort: Redaktionen er ramt – af arbejde, af sygdom, af mangel på tid. Så gør man nogle [...]
Hvad jeg glæder mig mest til i Classic Race Aarhus: Triumph TR7
Det er nu lige op over i Aarhus: De første motorer vil buldre i dag. Der er noget for enhver smag, billig som dyr. En af de biler jeg glæder mig mest til er en coupé med stor motor og bane-, rally- og sågar Le Mans-historie. Samt prædikatet “fiasko” og deraf følgende spiselig pris. Ja, [...]
Et billede siger mere end tusind ord: Flyvende formel
Med få dage til starten af årets Classic Race Århus må der være travlt i deltagernes garager. Vi andre kan så passende se på billeder fra motorsportens arkiver imens. Formelklasserne har altid haft en særlig tiltrækning på drenge og mænd i alle aldre. De super aerodynamiske former og de fritlagte hjul har siden formelklassernes begyndelse [...]
Den grønne TR7 prototype… Suk, den er smuk!!!
Hvad tænkte de dog?!
Nu er jeg inspireret til, at trække knægten med på bil-museer :-)
“Hvem har stillet en Volvo foran min dør???” :-D
Herlig artikel, som jeg skal læse et par gange :-)
Hittepåsomhed .. så se her en “white steam racer car”
http://www.classiccarsforsale.co.uk/news/general/800022923/steam-powered-racer/
Er det de afbrudte samlejers uge!?!
Først lighteren i mortorrummet (blev dog klædeligt rettet) – og nu en kærlighedsbeskrivelse af et sexet sekscylindret køretøj, uden at komme nærmere ind på dette køretøjs benævnelse!!! Er verden af lave? – Jeg hungrer efter at se omtalte liste! (…og ikke den med mændene) :-)
God forårslørdag!
Ja, AlfaHahn – men White var nu amerikansk:>)
“Tilbage til listen over mænd. Hm. Den er lige så alsidig som listen over biler, men kortere. Måske jeg skal give mændene i mit liv samme opmærksomhed som bilerne? Vælge med samme omhu. Gennemgå samme tjekliste – driftsikker, sjov, autentisk, fascinerende, kant, temperament, højt udstyrsniveau, forførende design, gennemtænkt. Der er plads på listen.
Så hvordan ser din liste(r) ud? ”
Citat Stiletto
Jeg har taget en ny beslutning :
Åh, ser du; “mine biler skal ikke bruges de skal skrues”… af en hel flok blonde indianere a la dem nederst på denne side – så er jeg sgu´ ligeglad med om det er forår eller ej…
Nåh, der mangler da en del selvværd på den liste Stiletto….
Jah, nu er det bare så simpelt, at jeg er tjeklistens facitliste – jeg er Plys…jeg er bare så go´ ;-)
Du skriver bare igen!
#3 Breinbjerg, jeg tænkte præcis som dig. Typisk kvinde, vi skal holdes lidt hen før vi må få afslutningen…
Alstrup, tak for den inspirerede beretning, jeg må vist hellere se at komme forbi det museum.
Billedquiztråden: Hvad er det for en bil hun skruer på i ugens absolut nødvendige foto?
Niels jeg er helt enig i at GM brochuren er et stykke socialrealisme fra 1968. Jeg tror der står på prislisten at priserne er gældende fra 1. Januar 1968, men opløsningen er desværre lidt lav.
Ole:
Her er hun igen … lidt mere ufarlig, – end bevæbnet med en skruetrækker …
http://einestages.spiegel.de/hund-images/2008/09/12/64/00258365ae83413bc3b5b67a86328ebb_image_document_large_featured_borderless.jpg
Der er en skorpion på siden …. ;-)
Ole Wichmann – Åh, al denne vidensdeling.
Billedet er taget hjemme i fars indiander-garage. Hun skruer på fars Fiat Abarth 2000.
Gættekonkurrencer,nu er det også her, der og allevegne..
Min serv – Så jeg lader jer om at gætte min første blonde indianer mekanikers navn…
Nåh, Ryhl du er også vågnet, du holder nallerne fra hende…hun har skiftet bælte ser jeg….Uhmm
Rolig Plys! Hun er din … jeg vil ha’ fuldblod ….. Sioux squaw !
Jeg kan medgi’ , at ugens nødvendige foto – meget ligner en unødvendig operation, der sikkert gør mere skade end gavn ! :-) Håber Plys er i nærheden til at begrænse skaden …
Det bringer mig så videre til ugens citat: “En klassisk bil skal bruges – ikke konstant skrues”
En omskrivning af “If it aint broke – dont fix it”
Jeg synes det er noget unødvendigt vrøvl !
Jeg kender ikke nogen der bare står og skruer skruer ud, og skruer dem i igen – for at få tiden til at gå…
Men til dem der gør, er det da ganske rigtigt en dårlig idé, der slider og ødelægger gevind – især i aluminium. Find noget andet at skrue i !!!
Problemet er at klassiske køretøjer, for det første IKKE er nye, – og uanset i hvor god stand, man har anskaffet sig et eksemplar – er der på biler fra ’50erne og ’60erne – altså ikke serviceintervaller på hverken 15 eller 30.000 km.
Og en ting er sikkert:
Jo mere den bruges – jo mere skal der skrues !
Det gode ved at undlade at fylde benzin på, – er at der oftest ikke sker andet, end at bilen holder op med at køre…. Det gør den også når den køres tør for olie, men starter ikke lige så hurtigt igen … og det er heller ikke bare ligegyldigt at køre med for mager blanding, tændingsbanken, for lidt luft i dækkene og..og …. Ja – jeg er så gammel, at jeg faktisk husker at værkstederne normalt havde en “smøremand” ansat …. :-) bilerne dengang skulle nemlig jævnligt “smøres” …. og det skal de samme biler stadig !!!
Det er en gåde, hvorfor disse citater der forsøger at gøre klassiske køretøjer , til nærmest idiotsikre vedligeholdelsesfrie køretøjer – er så fantastiske i manges øjne – når vi nu ved, at flere og flere (især nytilkomne) klassikerkørere ikke har en dyt motorteknisk eller bilmæssig forstand.
Nå – det var så dagens Ryhl’ske morale :-)
Fortsat god lørdag og week-end !
JHAF…jeg hyler af grin – Tak Ryhl.
Jeg har iøvrigt aldrig brudt mig om sætningen …fortsat god dag… hvem fan´ skal fortælle mig at min dag har været god? ;-)
God dag til alle.
Og det var JHAG…ikke JHAF… nu stopper jeg
God dag
Hvis man er så ubegavet, at man køber et klassisk køretøj i den tro, der kun skal skiftes olie, samt pudses og poleres – Så fortjener man da næsten, at skidtet bryder sammen?!
Jeg vil generelt hellere køre, end skrue – Men vil man have det sjovt, følger der en vis mængde “surt” med.
Må resten af dagen blive bedre (er denne hilsen acceptabel Plys? ;-)
…forbløffende så mange ligheder der mellem “kvinder” og “klassiske køretøjer”….
#1, 6
Velbekom
#2
White Steam Car så jeg også … dagen efter. Sammen med tøserne. Og som de siger i Monty Python: “Say no more!”
#15
Enig
Det er fint at Morten Alstrup inviterer indenfor i BMC’s og BL’s raritetskabinet. Det kan man lære af. Det får i hvert fald Madame Tussauds skrækindjagende torturkammer scener til at fremstå som behagelige oplevelse for øjet. Det er ikke småting de ‘hitpåsomme’ englændere har fundet på ud i legen med bildesign. Billeder af en industri, der målrettet søger selvdestruktion. Undtagelsen er naturligvis Triumph Italia 2000, den er selvfølgelig også tegnet af en italiener og bygget i Italien (og fra begyndelsen af 60′erne). Jeg har altid været begejstret for Italia’en. Som gammel TR-entusiast har jeg ofte spekuleret på, hvordan det ville være at køre den. Kontrasten mellem den rå og simple TR-motorteknik og bilens elegante linjer og form, er mere end jeg lige kan forestille mig, kan bringes i balance. Der er vist et par Italia’er her i landet. Jeg så et meget smukt restaureret eksemplar ved CCGP sidste sommer.
Ismaskinen er ikke nødvendig på denne lørdag. Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen skal køles ned efter at have betragte den blonde indianer. Selv husmoderen med blomsterbuketten ved siden af den pæne Vauxhall Wagon forekommer mere forførende.
Har nu gjort regnebrættet op. Alt for kort liste(r), alligevel flere med 6 cylindre end med 4. Næ, ved nærmere eftertanke, tror jeg, at regnskabet er i balance. Nå, ja… det er sådan noget vi ældre herrer går rundt og siger. Det skal du såmænd ikke lægge for meget i.
Kunne en Rover 3500 SW, været blevet en realistisk succes…?
Det tror jeg, hvis designet lige havde fået en bitte lille afpudsning.
Lidt indadhældning på bagruden og en skarpere bagklap, der skal “kopiere” den skarptegnede front.
Den Overklasse Sportslighed, som ligger i Rover, skal medbringes.
Så er der så det med Leylands kvalitet, som bibringer mig undren, at Englænderne ikke er kommet langt længere med robotisering, end tilfældet var/er.
Men sådan er det jo også herhjemme den dag i dag. Bønnetællerne forstår ikke, at gribe det fremadrettede initiativ, men forbliver i deres gammeldags, fastlåste tankebaner.
Kun haft én kørende V6′er, men den var dejlig :-)
Og dyr!
(Den anden v6′er, GTA’en får jeg formentlig aldrig råd til, at få på plader, så foreløbigt står den og surmuler over, at den blot i den årlige “Vi staten, hader alle lækre køretøjer, da vi er midsundelige på dem!”-afgiften, løber op i 8500 kr. Og så skal der så også lige forsikres og køres…, så 4000+kr månedligt for, at køre frem og tilbage hver dag… Harmonerer ikke med min lønramme, desværre…)
Glemte at rose (igen) brochure afsnittet. Formiddabelt !
Det er nogle lækre tidslommer, at snuse ind til.
Suppler det venligst med et Røntgentegningsafsnit :-)
Plys, hun er jo blevet nævnt tidligere :-)
Trods virkeligheden, er jeg ikke modnet synderligt, men er stadig en (han)hund efter blondiner ;-)
Ib Erik….jeg må rose din selektive hanhunde-hukommelse, jeg har fremvist familiealbummet tidligere ;-)
#19 Ib Erik, din opfordring til et Røntgentegningsafsnit er forståelig, jeg er selv en stor fan af dem. Jeg tror dog at Claus, Søren og Niels skal profilere sig på andet, de er oppe mod alt for hård konkurrence herfra:
http://forums.autosport.com/index.php?showtopic=84751&st=12480&#entry6149533
Der er opdateret indholdsfortegnelse for hver 10. side, altså side 290, 300, 310 og så videre. Tusindvis af røntgentegninger, desværre er nogle af de bedste forsvundet i tidens løb, sandsynligvis pga. copyrightproblemer. God fornøjelse, der er til mange , mange timer!
Der er Lancia-baglygter på den Rover! En fascinerende periode i britisk motorindustri, men fascinerende på godt og ondt. Mig bekendt var ingen nærmere at bringe turbineteknologien på landevejene i praksis end Rover – så mere konservative var de altså ikke. Og turbineracerbilen var bestemt heller ikke kedelig: http://www.viaretro.com/2012/06/le-mans-1965-rovers-fremtidsmusik/.
Triumph Italia er også en af mine gamle favoritter, og jeg skrev om den her: http://www.viaretro.com/2008/10/kommentar-triumphs-italienske-forbindelse/
Røntgentegninger er fabelagtige, og den viste af en Lancia D50 en af de mere eventyrlige. Et arkiv kunne blive en stor mundfuld, så mon ikke vi holder os til brochurerne et stykke tid.
Der sidder også Lancia baglygter på en Lotus Europa serie 1, de kommer fra Lancia Flavia Zagato.