Et billede i to varianter fortæller i dagens indlæg historen om en hel epoke i motorsporten. Det synes skribenten i hvert tilfælde, men læserne inviteres til at ramme plet med en rammende billedtekst. Definér din holdning til motorsport, klassiske biler, sågar en hel periode.
Jeg er egentlig ikke kæmpe motorsportsfan nu om dage. Og jeg tror det skyldes de samme årsager, som Claus lagde for dagen i sit søndagsindlæg: Kaosæstetik: 1970, Jarama, Jackie Stewart, Tyrrell og ild. “Der mangler noget”, sagde han, og heri var mange af kommentarerne enige. Det var ikke død og ødelæggelse – som nogen ellers fik ud af historien – man ville have tilbage, herom var alle også enige. Efter mange kommentarer blev det aldrig helt præciseret, hvad der manglede i dagens motorsport, og for så vidt i det hele taget. Jeg er heller ikke selv kommet et svar nærmere, men jeg mener også der mangler noget. At det har givet motorsporten tidligere en ekstra dimension, at døden var passager, svarer vel i grunden til at påstå at John Coltrane, Jimi Hendrix og Led Zeppelin lavede fantastisk musik, fordi de var på stoffer. Udsagnet er noget sludder, men de fleste kan vel forstå præmissen. Tiderne dengang var helt sikkert præget af en blanding af uvidenhed, fornægtelse og naivitet. Resultatet kunne derfor ligne hovmod eller overmod, man tog let på det farefulde moment. I vores egen tid med reguleringer, konsensus og begreber som mindfullness – vel at mærke til alles bedste – har vi vist næsten mistet sansen for at hylde det modige og ekstraordinære.
Jeg drømmer IKKE om at få alt det gamle tilbage, men jeg tillader mig at hylde det originale og ekstraordinære. Mainstream keder mig bravt.
Dagens billede – som faktisk er to – er et af mine absolutte favoritter. Det er fra Targa Florio i 1968. Det har prydet en væg i mit værksted i mange år, og jeg bliver aldrig træt af at se på det. For mig rummer det essensen af en svunden tid. Dengang var motorsport uløseligt forbundet til bilentusiaster. Der er mange indtryk i billedet, men overordnet er der en stemning, den forømtalte naivitet. Besnærende og romantisk, men ville jeg bytte med i dag? Nix, aldrig i livet. Men jeg vil frygtelig gerne dyrke det i fulde drag. Ligesom jeg gør det med min klassiske bil og det rundt omkring den.
I dagens kommentarer kunne I læsere måske vende spørgsmålet om: så det ikke handler om manglerne i dag, men om kvaliteterne dengang? Skriv en rammende, romantisk, humoristisk, skarp, ja måske bitter tekst til dagens billede. Gi’ et skud, gerne flere. Jeg honorerer dagens bedste bud med en æske chokoladeværktøj og en fin flaske Sherry.
Og lad det endelig være træning til ViaRETROs kommende konkurrence hvor præmien er af en helt anden kaliber. Dén lover jeg, I meget gerne vil have fingrene i.
God kamp – skriv en tekst.
Jeg er født i 74′ så jeg kan ikke umiddelbart tale med om hvordan I ” gamle ” oplevede tiderne dengang. Jeg kan via min egen 80′er nostalgiske tankegang, sætte mig ind i meget af det og følelserne ( mener jeg selv ) og jeg forsøger selv at leve mig ind i det, via min gamle midt 70′er Bertone. Det jeg falder for, er indtrykket af, at dengang var bilerne ” sig selv “, kørerne ” sig selv ” ja selv de mennesker der var omkring en i motorsporten var ” sig selv ” forstået på den måde, at i dag ligner det hele en grå masse af metervarer og alting er lovgivet / reguleret ind så hverdagen og racet bliver ensformigt. Store teams baseret på økonomi og blottet for følelser. Jeg er vild med historisk race, alle de forskelligheder som man kan se på og som man generelt accepterer, hjælpsomheden kørerne imellem og publikums hjertevarme interesse. ( Det kunne man måske lære lidt af i sin egen hverdag derude. ) Derudover emmer billedet af en ånd, som jeg ser som værende hjælpsomhed, fællesskab og kærlighed til motorporten og mennesker omkring en. Det er nok noget mange savner nu om stunder, hvor alt skal være strømlinet, selvstændigt og med spidse albuer. Godt vi er en flok romantikere tilbage der kan trække det hele i den rigtige retning igen. :)
Fantastisk billede.!
Hav en dejlig dag.
Mvh.Skallerup.
Jah men så får den lidt korre(k)thed til evighedsstudenterne udi dannelsesrejse.
Hvad der mangler/ (manglede)…måske indsigt …både historisk og nutidig.
Der sidder en herre på hug ved den gamle tankvogn.En tanke fra denne herre kunne være…
“Åh disse nye højteknologiske tankanlæg…det var nu bedre i gamle dage..”
Måske chaufføren også var lidt træt af disse diskussioner om hvilke mangler, der var i hans sportsgren..(dengang) og resolut bare bad om…… en smøg….
Så er der en generel underfundig her…den er sikkert for uforståelig- jeg er mr. 40 %:
“Livet er et puslespil der skal samles, nogle brikker bliver væk undervejs, mens andre altid er til at finde”
Citat Sokrates.
Og i må alle ha´en god dag
Autentisk, vedkommende, virkeligt!
Motorsporten i datiden oplevedes i langt højere grad, som havende forbindelse til noget oprindeligt. En forbindelse til de sportslige biler, som du, hvis du godt nok var ret velbeslået, kunne købe hos den nærmeste forhandler (næsten…).
Accepterede man Brittiskhed, kunne sportsligheden endda anskaffes relativt overkommeligt!
I en Triumph har det været let, at drømme sig til Targa Florio, ad de snoede Danske sogneveje.
Teknologispringet mellem racere og civile sportsvogne eksisterede, men var ikke større end, enhver entusiast kunne føle slægtskabet mellem sin egen sportsundervogn og dén undervogn, som han havde stået og kigget direkte ind på, som tilskuer til løbene.
Materialerne var de samme. Aluminium på raceren, stål på sportsvognen, som oftest, men dog metal og metal.
Det var let at lade sig overbevise om, at den teknologiske forfinelse fra dette års racer, smittede af på næste års familliebil.
Som tilskuer kunne du komme så tæt på, at mekanikkerne ind i mellem stak en knytnæve for, at få arbejdsplads.
Det lignede, at hvis du selv blot smøgede ærmerne op, kunne du springe direkte ind og overtage. Det må ha’ rykket i mangt en dreng og mand…
Som de primitive krybdyr vi jo er, spiller duftene en alt overvejende rolle for vores indtryk.
Står du tre meter fra en racer, der kommer hastende ind til påfyldning af væsker, er duftindtrykket dramatisk. Ulmende gummi, olie, der er lige en tand for lun, kølervæske, der smider overskudstrykket brutalt fra sig, en tyk brise fra den svedige kører, mekanikernes i hast slukkede cigaretter, stresshormonerne…
Benzindampe der breder sig uhindret over det hele.
Dertil lyden af motorblokkens hårde klikken, når den lider i varm stilstand…
Køreren tørrer sit ansigt med en klud og smider den fra sig.
Du er den 12 års knægt, der snupper den og gemmer den som souvenir og stolt viser den frem for børnebørnene, mens de lytter til dine fortællinger.
Jeg kan ikke formulere en historie, men der “mangler” nogen it-eksperter i pænt og rent tøj, på billedet. Gik (bil-)verden ikke af lave, da det blev vigtigere at connecte pc, fremfor at se på tændrørs farve og kager under diverse propper?
“I dagens kommentarer kunne I læsere måske vende spørgsmålet om: så det ikke handler om manglerne i dag, men om kvaliteterne dengang?”
Ah! det var sørme da en genial idé … Søren :-).
Lidt bunden, og alligevel går der da vist fristil i den. Hed det ikke sådan ? Det er godt nok længe siden jeg gik i skole, – vist 4 klasse omtrent samtidig med fotografen knipsede billedet der …
Ohhh! – Havde min daværende Dansklærer dog bare været lige så pædagogisk, – og sendt mig i erhverspraktik på Sicilien for at skrive en løbsreportage …
Nå – der bliver måske lidt tid senere på dagen – ellers kan det vel nåes i aften …
Det går måske også bedre over en go’ Brown Ale, og måske en lille Ardbeg som sidevogn ;-)
Jamen, vi behøver da slet ikke tænke “gamle dage”. Billederne giver mindelser til sidste års Mille Miglia hvor vi kørte blandt sådanne fine køretøjer, – dog ikke den Alfa Romeo på billedet, da den er for ny. På opkørsel ved San Marino fik én af vognene i vores gruppe problemer, og var standset op, men vi var straks 2-3 biler der stoppede op for at hjælpe med reservedele og en ekstra hånd. Så disse scenarioer og oplevelser kan man skam også få nu til dags – og der er nok at vælge imellem hvis I kører syd på. Ja, og Italien er (igen) et meget godt bud :-)
jahh OK, jeg ser hvad du mener Ryhl. Egentlig synes jeg formålet er ganske ædelt. Flere af kommentarene fra i søndag fik mig lidt på andre tanker i forhold til mit eget forhold til eksempelvis F1. Nu giver jeg sgu’ det en chance i år. Vi kan på ViaRETRO ofte komme til at lyde lidt støvede og det var lidt min mission af skabe lidt optimistisk modtryk. Jeg tænkte vi kunne mande os op til et nyt slogan eller lignende. Billedet i dag giver da masser af inspiration synes jeg. Jeg medgiver gerne at jeg nok ikke fik den sparket så frygtelig elegant igang, men leg nu med. Det værste der kan ske er at man får lidt chokolade og en sjus til at fordrive tiden inden sæsonstart. D dag minus 10.
Til gengæld lover jeg at der snart kommer et par kødfulde artikler, allerede i denne uge.
Ang. D-dag minus 10. Kan man overhovedet se løbene, uden konstante reklameafbrydelser, på nogen som helst kanal? Jeg gider ikke reklamer!
Jeg vil give Plys ret i at det evigt gyldige i denne sag er … at der altid er nogen som synes det var bedre før i tiden. Jeg læste en Jenks race report fra GP Zandvoort 1967 hvor han skriver at bilerne kører som på skinner med disse nye brede dæk … Altså som om, at det er blevet alt for nemt at køre bilerne.
Der har helt klart stået rigtig mange tilskueren langs landevejen på Sicilien i 1968 og tænkt: Ak, disse unge mænd i deres teknologiske vidundere; mon de ville kunne styre en rigtig racer på disse veje … ligesom Nuvolari og Varzi gjorde inden verden gik af lave.
De nye folk har aldrig tid til at sætte sig ind i hvad det VIRKELIG handler om ;) og vi gamle er bare en flok romantikere.
Jeg drømmer ikke om at være med i en Lemans team eller et WRC team eller en udviklingsafdeling ved Mclaren – men jeg læser hver aften om de gamle dage og drømmer mig med i scenarier som det viste, hvor en Alfa Romeo Tipo 33 tankes under Targa Florio.
Det ses inden for mange områder, at der hersker denne stemning, at alt var hårdere, koldere, varmere, krævede mere, osv. i gamle dage.
Det er langt fra altid sandt, og det er langt fa altid dårligt, hvis det er sandt!
Men det krævede andre færdigheder, en anden beherskelse af maskinerne og teknikken.
Tingene var anderledes dengang.
Tingene er noget andet i dag,
Hér sidder vi og kan tillade os, at plukke det særegne, det smukke, det karismatiske ud af fortiden, uden at skulle medregne Engelsk syge, lemfældig omgang med DDT og asbest, ingen adgang til eksotiske grøntsager om vinteren og at de færreste anede, hvad en Caffe Latte var for noget.
Vi er priviligerede og bør glæde os over det !
Når jeg ser de 2 billeder tænker jeg på hvorfor stiger køreren ud af bilen, og hvordan for man benzinen til at løbe ned i tanken?
Hold da kæft…, det er da noget af en opgave at stille på en sådan en almindelig tirsdag, Søren. Større end den lige kan ordnes ude i fixe-rummet. Var stængerne virkelig længere tidligere? Sådan historisk set, ved jeg det ikke. Jeg ved, at vi lever længere og bliver højere, men ikke om benene er blevet kortere eller længere. Nogen véd det, måske. Der findes muligvis data, som kan klarlægge det. Historisk ved jeg ikke noget. I “The Motor” står der f.eks. om det Internationale Geneva Motor Show i efteråret 1947, at nu er det ikke længere muligt, at se forskel på de enkelte bilfabrikater og de nationale mærke. Designet er ens på alle biler. Tre fotos af ansigterne på en fransk. italiensk og amerikansk bil demonstrer påstandens rigtighed. De ligner faktisk hinanden. Hvordan kan vi så længes tilbage til 40′erne og 50′erne – og nogen vil sige 70′erne og 80′erne med – efter et dengang, hvor man kunne se forskel på bilmærkerne? Når de nu ikke kunne det, dengang!!! Men, vi kan se forskel, bare ikke i hvor egen tid, hvorom vi jo siger, at nu ligner alle bilmodeller hinanden. Når jeg i det italenske “Epoca” fra 1951 ser billedet af Nuvolari uden hjelm i den nye Cisitalia Grand Prix 1500 racer, så tænker jeg måske, hvor dumdristigt af ham, ikke at bære hjelm. Den tanke er kun mulig fra en position, hvor det ikke at bære hjelm i et Grand Prix ikke alene ville være ulovligt, men også utænkeligt. Nuvolari har sandsynligvis ikke gjort sig den tanke, at han kunne bære en hjelm under et Grand Prix. Så Nuvolari er ikke mere dumdristig end Michael Schumacher. Det er kun fra ‘nutidens’ synspunkt, at vi kan tillægge ‘fortiden’ en række kvaliteter, som ‘fortiden’ åbenbart ikke selv kan se eller forstå. Så ‘manglen’ er altid defineret i forhold til ‘nu og her’. Den er noget vi lægger ind fra vores viewpoint, men som aldrig har været der. Så, hvis stængerne var længere dengang, så er fornemmelsen ikke baseret på historisk viden, men på mangel eller fravær – altså på erindring.
#8:
Søren – det var kun positivt ment. Der skulle nok have stået:
Udfra billedet, umiddelbart en lidt “bunden” opgave, men som hurtigt bliver til “fristil” – som der jo også opfordres til …
Og vi er jo allerede kommet vidt omkring, kan jeg se – og det er jo netop også det spændende :-)
# 12 – Palle Birkelund:
Mon ikke der er en pumpe monteret der i toppen på tanken, på den intermistiske ”tankvogn” ? Jeg synes også der kan skimtes noget der ligner en ”pistol” som ved ordinære tanke/pumper.
Men ellers står spørgsmålene da også nærmest i kø her hos mig, næsten fra første øjekast … ;-)
Det er et par ganske stemningsfulde billeder, – men inden jeg går i filosofisk mode, – om nutid/datid og div. andre tangenter, starter jeg (ligesom Palle) automatisk med at martre mig selv med … hvem? Hvad? Hvor? hvornår? – og hvad sker der ?
En hurtig søgning på Alfa T33/2 m. startnr. 186 siger Nanni Galli/Ignazio Giunti. De passerede målstregen som overall nr. 2 i Targa’en 5 maj 1968, – ca. 3 min. efter vinderne Vic Elford/Umberto Maglioli i Porsche 907. Porschen var dog en 2,2 L og kørte derfor i 3L klassen – mens Alfa’en vandt 2L klassen.
Men så begynder min undren også … Hvad laver de dog der ? Jo :-) det kan jeg godt se, men hvorfor pitter de ikke Cerda, hvor start/mål pit og paddock området ligger ?
Jeg har da læst om flere løb fra perioden, og på 72 km ”Piccolo” ruten der, hvor de har tanket hver anden omgang, – og lavet kørerskifte – evt. hver fjerde, alt efter strategi osv … jeg var slet ikke klar over at der var flere ”stationer” undervejs !
Og jeg kan heller ikke finde ud af hvor det er, men gætter foreløbig på at det er et sted i den sydøstlige del af ruten. Jeg har desværre aldrig været der (endnu :-), men når jeg ellers har forsket i terrænet ligner det mest et sted mellem det sydlige punkt Caltavuturu og byen Campofelice inden ”langsiden” langs kysten.
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/9/9c/Circuito_delle_Madonie_Piccolo_1932-1936_1951-1977.jpg
For dem der håndterer Google maps, kan man søge efter “stazione di Cerda”, et par km. Nord for selve landsbyen Cerda. hvis man zoomer ned på “Stazione di Cerda” – skal man så (her hos mig) lige følge vejen lidt yderligere mod nord – indtil kort før ss120 støder ind i ss113.
Så er det bare med at zoome helt ned i streetview – og så åbenbarer hele “spøgelsesområdet” med de gamle tribuner, pitboxes m.m. sig på begge sider af vejen, som iøvrigt stadig er 2-sporet der.
Jeg ved ikke umiddelbart, hvordan jeg kan komme det her irriterende “tankningsspørgsmål” nærmere. Og skiftede de også kører der ???
Men det kan jo også være nogen her – har svaret. Det ville være dejligt – nu er jeg blevet nysgerrig !!!
Det er også en mangel, jeg ikke har nogle specifikke bøger om Targa Florio :-( – men dem jeg har set på nettet, som har virket rigtig interessante – har altid været udsolgt.
Plys, kommer til at tænke på, at Sokrates var analfabet. Han kunne hverken læse eller skrive. Skriftsproget var endnu ikke rigtigt introduceret på hans tid. Så vi kender kun Sokrates, og hvad han skulle have sagt eller ment, primært gennem Platon. Håber så, at Platon husker rigtigt. Hukommelsen var det eneste Sokrates kunne støtte sig til. Så hvis noget forsvandt, så var det virkelig væk. Mærkeligt! En tid uden biblioteker, arkiver, harddiscs og servere. I dag kan vi så korrigere vores hukommelse – med alle vore eksterne medier, som husker alt det, vi har glemt.
Ryhl! Targa Florio er nemmest i “Targa Florio. “The Porsche & Ferrari Years” 1955 -1964″ og
“Targa Florio. “The Porsche Years” 1965 -1973″ begge på Brooklands Books. Fås nemt og hurtigt gennem Amazon UK. Ellers er Targa Florio spredt ud over mærkebøgerne – Eller findes sparsommeligt på italiensk.
Det er ganske rigtigt et fantastisk billede – og et, som jeg også havde liggende i mine private arkiver, hvor det lå og ventede på en anledning til at blive skrevet om. Søren kom mig i forkøbet, og det gør intet. Det gør straks mere ondt, at det giver mig lyst til at tage til Sicilien.
Når jeg ser den slags billeder, så er det som regel enkelheden, der slår mig: En bil, en kører, en tankpasser, en dækmand – ikke en horde af folk, bare nogle få stykker. Selvfølgelig var der flere hjemme på fabrikken eller i teamets hjemgarage, men ikke voldsomt mange. På den måde minder det mig om traditionelt italiensk landkøkken: Få ingredienser af god kvalitet lader en få en smag af himmelen.
Jeg har før skrevet “Targa Florio må have været verdens smukkeste motorløb.” – i indlægget her: http://www.viaretro.com/2012/12/hvor-jeg-gerne-ville-vaere-lige-nu-sicilien-tresserne/. Det tror jeg stadig på. Se lige landskabet i baggrunden, og tilsæt så vrælende racermotorer, hvis kakofonier vælter hen over bakkerne. Nej, nu bliver jeg rørstrømsk.
Jeg elsker google i de her situationer … jeg fandt ret hurtigt tanknings-stedet, ikke langt fra hvor jeg startede min søgning.. :-)
Her et screendump – som det tog sig ud i marts 2009:
http://www.viaretro.com/wp-content/sp-resources/forum-image-uploads/ryhl/2013/03/Targa-Florio-Tankning.jpg
Det her link, burde lede nysgerrige på vej i google maps:
https://maps.google.dk/maps/ms?msid=205378979012550303445.0004d730ccf8e5ecf9cbf&msa=0&ll=37.855635,13.917427&spn=0.001474,0.002784
Hvor almindeligt det var, og hvor mange andre af den slags “stationer” der var – er stadig en gåde… – min det er nok min egen overdrevne nysgerrighed ;-)
Dét der, det er jo magi!
#17:
Takker for tippet, Pryds :-)
Ja – det er værd at overveje, istedet for at blive ved at søge efter de perfekte værker, som hvis de med held er tilgængelige, koster flere tusind $ :-) – eller som du siger, f.eks kun er på Italiensk osv…
Nå – jeg drømte ellers om at skrive en lille “fristil”, om en Targa-omgang i Tipo 33 1968 … men tiden rækker ikke til det, må jeg erkende. Jeg har tidligere “surfet” ruten rundt adskillige gange på google, og sammenlignet billeder, video osv. og fundet de legendariske steder.
Jeg er enig med Claus, det må være det skønneste sted at køre sportsvognsløb. Både bane-forløb og natur – måske med Mille Miglia på højde. Jeg MÅ få gjort alvor af drømmen, om at ta’ derned og køre adskillige runder på ruten – og mærke historiens vingesus.
Der er selvfølgelig mange historiske steder, men her er man jo virkelig på bøøhlandet. Sådan må kørerne også have oplevet det.
Bortset fra få – ellers kun med den hovedsagelig ret fattige lokalbefolkning som tilskuere incl. vist flokke af geder, får og diverse …
En årlig tilbagevendende festdag for folket. Et noget anderledes afbræk fra en simpel og ensformig hverdag i enkle kår. Siddende på klippefremspring, i vejkanten, på terrasserne og i haverne langs vejen, – i de små byer hængende ud af vinduer, på altanerne – eller siddende på fortovet med en god Siciliansk anretning og en flaske vin. En fridag og fest, men i helt afslappet Nordsiciliansk stil og stemning, – medens racerne brølede forbi, omgang efter omgang.
Selvfølgelig er der også Nordsløjfen, Le Mans, Rouen og Reims, Charade (Clermont Ferrand) “Petit Nürburgring” – hvor den sydlige del nu er lukket bane – Circuit Charade – men den resterende del stadig er intakt offentlig bjergvej. De oplagte kuver på Monza står der også endnu, godt tilgroet. Og selvfølgelig Mille Miglia …
Men Targa Florio overgår lige de andre, med et par grader – i min lille historiske fantasi-drømmeverden…. – af grunde som er svært definerbare, men bl.a. nok kulturen, intaktheden i de små landsby samfund, hvor der er blevet blæst gennem de smalle hovedgader med ufattelige hastigheder – og naturen og udsigterne derude imellem byerne – de uendelige fantastiske svingkombinationer, der nogle steder lader til aldrig at høre op !!!
Det tager sin tid, at kende Nordsløjfen, og ramme de helt rigtige linier hver gang – men her er der 3½ gang så langt rundt …. Det er bare for sindsoprivende for min motorhistoriske sportskører nysgerrighed … og det gør det nok ikke bedre, at man her aldrig mere kommer til at prøve den af – og slippe det hele løs …. forkælede som vi er,- forhåbentlig længe endnu – med Nordsløjfen.
Hvorfor ligger slangen til tanken nummer 2 anderledes i billed nummer to, kan de billeder være fra 2 forskellige stop?
Har kørt Maraton løbet på Nordsløjfen 2 gange, en bane med 100 sving og de fleste blinde, svært at holde på med fuld hammer, når man ikke kan se igennem svinget og er lidt i tvivl på hvor man er på banen. 13 slags asfalt, som har forskellig grep og særlig i regnvejr, det skal man også lære. Mit pitcrew var min søn som var “tankpasser”. På en dag kører man mere end en hel sæson i Dansk mesterskab, også videre. Alt det for kun 1200 euro! Når man er på Nordsløjfen kan man mærke at man lever.
Den tidstypiske:
“Det bliver lige 300 millioner Lire”.
I en siciliank udgave, “Det bliver lige 300 millioner Lire, capisce”.
Den moderne:
“Nej, vi har ingen cafe latte”.
Den barokke:
“Med al den strøm det krævede i gamle dage, måtter der nogle ordentlige ledninger til”.
/Sport
OK Pryds så tar´ jeg den en gang til… :-)
“Livet er et puslespil, der skal samles, nogle brikker bliver væk undervejs, mens andre altid er til at finde”
Citat Sokrates senest hørt af Platon…..
Og i relation til Platon og kvaliteterne i billedet…
“Puslespillet er samlet”
Citat Peter Plys
Så har jeg lige en brik, der er blevet væk i det store puslespil…. Jeg kan ikke komme ind på forum, hverken via svar eller ved at oprette et nyt emne… nogen der hjælpe mig med at finde brikken?
Nåh, det var mærkeligt, jeg kan godt redigere og slette mine tidligere indlæg, så får jeg da en endnu større chance for kun at tale med mig selv eller ingen i disse fora… det blir´ fedt ;-)
Nåh, men jeg havde tænkt en brik til puslespillet… Kapelmesterens version om at Jan Smith havde en M1…
Var det nu også rigtigt?
…Den korrekte version senest gengivet af Peter Clausen….Motorclassic
En Spiesmand (hvem mon?) købte M1éren af en tilfældig i Hamburg fordi Spies efter sigende ville have sin vilje før den to års ventetid han var stillet i udsigt af BMW-importøren. Alt har sin pris…
Spies kørte kort i den, brændte to koblinger af.
“Måske var det derfor, han hurtigt mistede interessen og i stedet overlod bilen til sin ven og livlæge Jan Smith, der også nærede en dyb passion for spændende biler. Han brugte den til gengæld flittigt frem til sit dramatiske selvmord i foråret 1984…”
Jan Smith havde M1´eren…. det var så den brik!
Beklager at have placeret brikken her, den skulle have været i et forum hvor andre sikkert havde fundet den mere interessant….sorry.
Godnat , sov godt og drøm sødt.
Plys, det kan jo ikke siges bedre – altså det med brikkerne og puslespillet. :-.)
Åh, Pryds tak!…. Så venter jeg bare lige så stille på chokoladen ;-)
Og i dag ligger der en pakke fra viaRetro og venter på mig, på posthuset.
Jeg ved, hvad den indeholder :-)
Ib Erik ..så tillykke med pakken, jeg venter stadig på chokoladen…. det var den her gang ;-)
http://www.viaretro.com/2012/05/milde-mille-miglia/