Idag er foråret et faktum, i hvert tilfælde i følge kalenderen. Nu er det sikkert, at om 15 dage begynder det at myldre med klassiske biler på vejene, hvis altså vejrguderne vil det. I min garage ser det nu ikke ud som om sæsonen står lige for døren. Slet ikke endda.
Der har siden sæsonafslutningen sidste år hængt sirlige lister med gøremål på de forskellige biler, som skulle udføres i den lange vinter. Dengang var der jo oceaner af tid, og bilernes næste køretur lå langt ude i fremtiden. Listerne indeholdt – og det gør de som sagt stadig – ellers forholdsvis overkommelige opgaver: Alfaen skal have nye tæpper og udskiftet instrumentbordet. Det er faktisk lykkedes mig at anskaffe et originalt og velholdt instrument bord til en GTV 1750. Dét i sig selv var langt den sværeste opgave på listen over vinteropgaver på Alfaen. At skifte det er en weekendopgave uden sved på panden. Tæpperne er jo heller ingen udfordring, de gamle skal ud og sendes til manden med tæppesymaskinen. Herefter er det retur med de nye tæpper i bilen. Forhåbentlig til stor glæde for den forventningsfulde ejer.
Den nøgne sandhed er så bare, at jeg intet har foretaget mig, bilen står, hvor den blev sat i efteråret. Om det er et udtryk for, at der er opgaver andre steder, jeg finder vigtigere eller, at det slet ikke er så vigtigt endda med nye tæpper og et perfekt instrument bord kunne være en forklaring. Dog er det sikkert, at når bilen skal startes op her i weekenden, så overtager forfængeligheden igen, for forfængelig med mine biler det er jeg skam, og så ærgrer det mig, at jeg ikke fik ordnet de ting. Men bilen er jo som nogle ved, min trofaste følgesvend, og den skal naturligvis med til forårsmødet i Århus den 15. marts – et arrangement jeg ser frem til. Træf i foråret emmer af god atmosfære og gensynsglæde mellem entusiaster. Alle synes at nyde den vidunderlige duft af varme motorolier, lyden af knastkæder og snøftende karburatorer mere her tidligt på sæsonen. Det er som om, der er forløsning er i luften, endelig kan vi komme på vejene igen. I disse stemnings billeder fortoner mit behov for en ekstrafin kabine sig ud i glæden ved bare at være kørende. Kørende: den nye trend i mit klassikerliv, sidste år blev det til over 12.000 km i Alfaen og næsten 3.000 i Fulviaen. Det er mere end flere tidligere år tilsammen. Så der er helt klart en ændring i mit klassiskermønster og også en forklaring på, at min tidligere “lidt anale og småfascistuide” vinterpleje af bilerne er gået lidt i vasken.
NU mangler jeg bare helt at kunne leve med lidt “sjuskede” biler. Her håber jeg, at der i dagens kommentarer kunne være lidt psykologhjælp at hente.
Nu kører jeg klassiker med forsikring hos Aros, og er derfor ikke er ramt af sæsonbegrænsningen. Det skulle Fulviaen så få at mærke på den hårde måde. For en måneds tid siden, i dyb utålmodighed besluttede jeg, at vinteren kun kunne overvindes med kørsel i klassisk bil. Min vinterdepression var nu så voldsom, at hverken Miles Davis eller selv ikke den fineste sherry slog til, der skulle kraftigere midler til, og derfor blev den blå Fulvia hentet ud af vinterhi. Den så ikke ud til at have nydt sit ophold i en permanedfrosset garage og stod og hoppede forventningsfuld på sine 15” hjul, da jeg stak nøglen i døren og åbnede motorhjelmen for at sætte det afmonterede kabel på batteripolen igen. Den kvitterede med at starte efter bare 10 sekunders fiflen med choker og strategiske tråd på speederen. Typisk “Laarntja” vil Vincenzo nok sige, men jeg er nu alligevel lidt imponeret. Med Fulviaen vil man med et kig på mine førnævnte lister se, at også den skal have lavet lidt finish på instrumentbordet. Her har jeg faktisk fået lavet noget, nemlig afmonteret dele af det gamle med renovering for øje og en ny lækker forplade i zapello træ er klar. Sådan er den kørende nu: uden flere af urene, med ledninger og varmekontroller hængende ud af huller og udskæringer i instrumentbordet.
Men jeg er kørende, og det er det vigtigste…tror jeg nok.
Og således må jeg finde visuelle glæder andetsteds, for en stund i hvert tilfælde. Foråret rummer jo andre udspring, og ikke kun klassikerfolket prøver at tage sig godt ud på landets veje og stræder.
Vi ses derude.
Tag det roligt Søren, det er helt normalt, at kontroller og ure hænger og dingler.
Det har været tilfældet i 1½ uge i min 156′er, efter jeg skulle skifte to pærer i ventilationsanlæggets drejeknapper.
Opdagede så (også hér) at Italiensk ingeniørkunst er temmelig til grin og bizar i visse detaljer, så besluttede, at ændre konstruktionen til noget fornuftigt.
Det tager yderligere én eller to uger…
Bare slap af, det er heeelt normalt!
Jamen, den kan vel køre med den nuværende instrumentering og tæpper ? :-)
Synes selv det var været for koldt for længe til at stå og sysle i en uopvarmet garage, så jeg har også en del der udestår, men det hele falder jo nok på plads. Sådan et par solskinsdage med plusgrader hjælper jo også i sig selv. Skal vi snart have gang i Cars & Coffee med moralsk opbakning til sæsonstart ?
Lidt “sjusk” skal der være plads til – Ellers kom vi jo ALDRIG ud og køre!…
Og jeg har bestemt også en del hængepartier i garagen, bl.a en indregistreret Renault 12, der ikke har været startet/kørt, i et par år, pga. lidt småfejl, manglende tid, dovenskab m.m. Men da Renaultén bliver indkaldt til syn i år, bliver det måske snart, den ser sollys igen?
Meen hrr. Navntoft – Hvis mit instrumentbord lignede noget, fra en oplagt russisk atomubåd, så havde jeg nok fået det fixet ret hurtig, eller kørt i en anden vogn – Det skal jo også være, en vis form for visuel nydelse, at fremføre den højt elskede klassiker, på offentlig vej! ;-)
#2 Cars And Coffee kommer jeg tilbage til. Der er godt nyt, med spændende udvidelser på tanken. Første dag bliver nok, første lørdag efter bakkens åbning. Men jeg skal nok råbe højt senere.
Så længe de både kan køre og bremse, er du jo godt stillet.
Og når du ovenikøbet har to, er det jo til at overleve, hvis den ene lige må holde stille nogle dage, mens tingene fixes …
Originalitet, patina og tydelige brugsspor er det nye sort… Og din 1750′er bliver jo i den grad brugt, så jeg ville da undlade at skifte instrumentbord og tæpper, og så bare nyde tiden bag rattet i stedet!
En bil der står som et suttet bolche, ser ikke rigtig ud i mine øjne… Lige som et klassisk Arne Jacobsen-, Børge Mogensen- eller Finn Juhl-møbel i læder, så bliver det først rigtig lækkert, når der over en årrække er fremtvunget lidt patina på det!
En klassisk bil skal bruges – Ikke konstant skrues! (Citat: undertegnede)
Mvh. Jacob
“psykologihjælp” som i en bekræftelse af at det er OK at køre rundt med fejl og mangler? eller “psykologihjælp” som i – stop undskyldningerne og kom så ud i det værksted?
Fejl og mangler er altså ikke det samme som patina- det er bare dovenskab :)
#7
Den med dovenskab er en sjov én.
Jeg medgiver gerne, at jeg er doven. “Arbejdsøkonomisk”!
Derfor bruger jeg gerne 12 timer på, at fikse en dårligt designløsning i bilen, så jeg efterfølgende ikke skal bøvle med den originale “idiot-løsning”.
I mit køkken, skal dét jeg benytter oftest, være tættest på. Det fordrer bl.a. at udstyr stuves mest optimalt (minder om skibene i tiderne før 90′erne…) og Tøserne må så leve med, at det ikke nødvendigvis harmonerer med deres udlægning af et “Yndigt Hygge Køkken”.
Samme er gældende for mit værksted!!!
:-)
Søren , jeg vil få dig til at føle at du er langt foran.
Jeg skal køre RIng Knutstorp forårs træning d.14 April , og min motor ligger splittet i atomer. Den skal køres ind først , på rullefelt osv osv.
Se , JEG er bagud :-)
Håber det hjalp.
Mvh.Nikolaj Mortensen
Hvis det kan glæde dig, Søren, så tror jeg at min liste er længere end din – og jeg har heller ikke fået lavet en skid. Brrrr..det er for koldt. Ja, det vil sige, jeg har kun den liste, der danner sig i mit hoved hver gang, jeg er ude at køre i bilen men der er dælme meget, der kunne trænge til en overhaling. Problemet er jo blot, at så længe den kører, bremser og er i fornuftig sikkerhedsmæssig stand, så vil jeg hellere køre fremfor at ligge nedenunder bilen.
Søren – så længe du bruger så mange af dine kræfter og kostbare tid på at underholde os, vil du ikke møde et eneste løftet øjenbryn hvis dine biler ikke længere helt lever helt op til din vanlige standard..
ses forhåbentligt meget snart
Hej Søren, ja nu rykker det i speederfoden, 1. marts og solskin..!
Jeg har lige været i garagen og dreje en skrue een kvart omgang på E-typen, bare ligesom for at gøre lidt.
Bilen har også mangler, der skulle have været lavet nu, men den er kørende. Fejlfri biler er til museer, vi andre kører (snart). Glæder mig til vi ses derude…….
Nikolaj, forårstræning på Knutten er for sjællændere der ikke tror på materiellet.
Vi ses en måned senere til 1. tidstagning!
Ps. Min bil er 97,5% klar
Jep, sæsonen står for døren! Kan desværre alt for godt følge Sørens overvejelser. Healeyen står samme sted, som efterladt i efteråret. Dog fik jeg i november energi nok til at trække et støvdækken hen over den. Havde ellers planlagt, at i år skulle frontrude og kaleche monteres, så jeg også kan kører på kølige og regnfulde dage. Det bliver så ikke til noget, fordi årets første begivenhed i april er et hill-climb kørekursus og en track-dag i det sydfynske. Året står nemlig i hill-climbs og track-dagenes tegn. Mine vanvittige hurtige debutant tider på Munkebjerg sidste år, hvor jeg hjemtog præmien for den laaangggsommmmste tid (måske nogensinde i Munkebjergløbets historie), skal forbedres i år.
PS! Er det så, hvad man kan få af fredags-tøse-pige-børn-bil-billeder? Lad dog Regeringen om nedskæringer.
Ja undskyld mit sure bøvs fra i går. Men i ramte lige min yndlings aversion. Jeg håber at i også bemærkede rosen. Det har været en lang og kold vinter. Bortset fra påsætning af batteri lader, og den ugentlige skubben frem eller tilbage. Er der ikke sket noget. Passager sædet skulle demonteres, rettes og tilbage på plads. Elektronisk tænding skulle monteres, ligesom manglende logo på instrumentbord. Bortset fra at skaffe de nødvendige stumper, har lysten manglet. Det jeg har lyst til, er at køre en tur. D-Day minus 14.
Nu er det nok ikke den store moralske støtte jeg giver ved at fortælle at jeg har været aktiv denne vinter – iklædt min voksne flyverdragt har jeg fået bestilt, modtaget og monteret ekspansionsbeholderen på min 420G. Jeg har også haft midterkonsollen ude og fået støvsyget og rengjort under, monteret ekstra lyddæmpning og samtigigt lavet en eftermin egen vurdering, nydelig installation af et par nye højttalere. Med detilhørende akoustsk dæmpning omkring. I de originale 4″ huller med originalt højttalergitter ovenikøbet.. Og så lige fået ryddet op i det elektriske og monteret min nyindkøbte og tidstypisk Philips trykknapradio. Har lige bestilt et helt sæt sikkerhedsseler til for og bag, ikke sorte, men cremefarvede som matcher læderindtrækket, og så med flotte, klassiske kromspænder a’la dem som sidder i en flyver.
Ville gerne have monteret nye ledninger og lysrelæer til forlygterne men det kommer til at vente til midt på sommeren – så behøver jeg ikke flyverdragten.
Ses derude …
Tak for støtten, det går allerede bedre. Sådan en solskinsdag hjælper gevaldigt, også på skruetrangen.
#7, Av dén sad…
#12 hvilken skrue var der tale om ? Løsnede eller strammede du ?
#14 så povert synes jeg nu ikke udvalget er i dag, mon ikke morgendagens nødvendig foto kan indhente det tabte ?
#15 jeg opfattede det bestemt ikke som surt opstød igår, men som en underfundig og passende rettelse (de hører hjemme på ViaRETRO). Derfor fandt den frem til dagens indlæg.
Per H: de seler glæder jeg mig til at se. Sådan nogle er på ønskelisten til E typen.
At det er forår og humøret stiger, kan nu også ses i bodegaen…
#7 – betragt det mere som en venligt puf…;)
Ligesom du idag har øget min motivation til at starte en 36 timers garage-marathon.
Søren, hvor kan jeg finde noget Info om arrangementet i Aarhus 15. Marts?
Jeg kan byde ind med at jeg ikke har fået skiftet toppakningen, men begynder det at klø i fingrene.
Jeg kan også smide en toppakning i puljen. Faktisk har jeg en motorskade der endnu ikke er identificeret, men topstykket er pillet af, det fejlede dog ingenting. Så ventiler skal monteres, og ny toppakning. Må hellere komme igang.
Ja, det bli’r nu helt godt at kunne stille BXen væk og tage op og hente pladerne til Graf Zeppelin (en mørkegrå CX Break kan ikke hedde andet) igen. Det bliver slet ikke så tosset at få lidt plads og grandeur igen. Jeg savner den.
Jeg savner pladsen og stilen. Specielt de korrekte småborgernes navnløse rædsel når det enorme køretøj elegant henkastes på en P-plads; med få cm mellem Graf Z og deres statussymbol, som de går på arbejde for at kunne vise til naboen og andre der i bund og grund er hamrende ligeglade – eller i al fald burde være det. Naturelment uden at skulle bakke frem og tilbage efter hvad div. bip-alarmer og andet pjat dikterer, fordi moderne biler er umulige at se ud af. Jeg savner at kunne sætte fartpiloten til ved 150 uden at bilen på nogen som helst måde er anstrengt – og alligevel at kunne præstere en uventet accleration, hvis en LA-kernevælger er opsætsig i sin skide Audi A4. Og jeg savner at kunne hægte hvad som helst på krogen.
Men mest af alt savner jeg de få videndes anerkendende og respektfulde blikke, alle grinene og smilene, tommelfingeren i vejret, osv. Og kommentarsporet. Det er faktisk næsten bedre end de 75% af reaktionerne, der er og bliver borgerskabets vantro blikke. Til gengæld er kommentarer på bilen altid enslydende – positive, overraskelse over at se én.
Den bedste jeg endnu har fået var nede foran Havnens fisk og vildt i Vejle – et dyrt, men godt sted at handle delikatesser, fisk og gourmet-sager.
Iris og jeg smed Graf Zeppelin ind på pladsen med korrekt frankofil skødesløshed. Mens jeg låste af, blev jeg prajet af en mand i en moden alder (KLART Bredballe) der sad i sin bil – en Mercedes S-klasse af nyere tilsnit. Den dér skal du passe godt på!!! råbte han over til mig. Han hoppede ud af den tyske Bundespanzer og gik rundt om CXen. Hvor ER den flot, sagde han. Er det en diesel? Yep, 120 hk turbo, alt udstyr…. Jeg skulle lige til at fortælle videre, men blev afbrudt: Må jeg sætte mig ind? Jada, naturligvis. Manden drejede nøglen og smed CXen igang. Og på trods af at visse herinde sikkert ikke vil tro det, så sad han og nød lyden af den ikke ligefrem lydløse diesel, dappede et par gange på gassen og kørte hjemmevant rattet fra stop til stop med en pegefinger, og slap det og nød lod til at sætte pris på “sluuuurf” lyden fra DIRAVIen der trak rattet i midterstilling igen. Han var helt klart hjemmevant her.
Nu skal du høre, fortalte han så – i starten af 80erne da jeg læste i Århus kørte jeg taxa i sådan én her. Og vognmanden havde lige købt sådan én her, det var inden de kom med turbo, og så var det en Famiale. Han sagde til mig “Nu kører du lige et par gode lange ture rundt i byen og ud på hovedvejene i den, og når du så har lært den at kende, så kan du tage alle de ture du vil i den!”
Ak, vi blev desværre afbrudt af konen der var færdig med indkøb, inden jeg nåede at tilbyde ham en tur. han måtte tilbage til sin nutid igen, og jeg måtte ind og se hvad Iris gik og lavede ved fiskehandleren. Konen var iøvrigt lidt yngre og og omend manden begejstret fortalte om hvad han bestilte bag rattet ovre i det fremmedartede køretøj, der tilsyneladende på alle måder var fra en helt anden galakse end deres egen.
Det var dejligt at se sådan én igen, pas nu godt på den, formanede han, steg ind i sin egen virkelighed, vinkende ud af den oprullede rude, jeg hørte ham råbe “Den lyder satme godt, sådan en gammel diesel, sådan lyder de ikke mere!”
S-klassen og dens ejere hviskede væk på 12 cylindre og 22-tommers-fælge, tilbage i virkeligheden.
Se, DET er hvad jeg glæder mig til.
Historie om bilen på gaden gir´ smil på facacaden.
God dag
Facaden for helved….
Stadig god dag
Hvis det er facacaden, er smilet vel blot større :-)
Facader er godt, der er bare nogen, der tager dem alt for alvorligt…
For lad os nu antage, at bilmærkerne Daimler-Benz, Volkswagen, BMW m.v. slet ikke havde eksisteret – Så var det måske slet ikke muligt, i dag at se, hvor interessant de gamle Citroéner, i virkeligheden var/er?
Og Mads, der er altså ikke tale om, korrekt frankofil skødesløshed, når franskmænd parkerer – Franskmænd parkerer bare generelt ad H…… til! Min søn og jeg, ser altid frem imod et besøg, på en gennemsnitlig fransk parkeringsplads, for underholdningsværdien er stor, og det ser ud som, de alle har drukket… ;-)
Enig Svanbjerg
Mange franskmænd er ligeglad med facaden, tjek deres biler.
I Danmark har jeg oplevet at det er vigtigt hvordan f.eks. et køle/frostskab ser ud og når man så åbner det står det nærmest og bøvser…
I Frankrig kan lågen til køleskabet ofte ligne l***, , men indholdet paradis.
Det der med dansk/fransk kørsel. Det har jeg en del forhold til og generelt…kører franskmænd efter forholdene..deres forhold.
Så kommer der nogen gange en “turist” uden kendskab til franske færdselsregler og betragter disse franske skabninger som sindssyge.
Jeg har da selv med en vis underholdningsværdi banket kofangeren af et “udenlandsk” vogntøj, (det var ikke en Audi), der ikke kendte de uskrevne regler i ….Vive La France!
Joh…generelt synes jeg at det er mere underholdende at køre bil i Frankrig ;-)
Nu var det mest deres parkeringer, jeg hentydede til Plys – For det er altså interessant/underholdende at se på…
For generelt kører franskmænd jo godt til, hvilket i og for sig, passer mig udemærket. For kan jeg ikke holde deres tempi, må jeg jo bare trække til højre, og få mig et lille pusterum.
Og franskmændenes ide, med ikke at male for mange vognbaner/spærrelinier/stopbjælker på vejbanerne. Så bilerne skal “møve”, i stedet for at holde på deres ret, er vel også en ok tankegang – BARE man ved det!… Meen i lille dannevang, ville det nok ikke gå.
Og min bedre halvdel, der er kogekone (nu bliver hun s.. sur – godt hun ikke kender denne side), siger ofte: Jo mere fint, stort og tjekket køkkenet er, jo mere udslidt er microovnen!… Så herhjemme kører vi køkken, i dansk snedkerstil anno 1921 – Men køleskabet – det er fyldt, og det er garagerne også! ;-)
Og nu er det snart forår!… Og jeg skal snart ud, og lufte min nyindkøbte Vespa!
Jeg tænkte nu også på parkeringer, da jeg skrev det med at banke kofangere af. Mange “turister” kender ikke til en uskreven regel om at man ikke alle steder trækker håndbremsen ved parkering….men sætter vogntøjet i gear istedet. Det er yderst hensigtsmæssigt ved tætte parallel-parkeringer at man har lov til at anvende kofanger til at skubbe med…
Er dette vanskeliggjort af en håndbremse, så banker man bare lidt hårdere…det er accepteret… i Frankrig.
Mange steder i Frankrig vil man ikke føle sig som en får i en ulve-gård hvis blot man husker på at højre vigepligtsregel anvendes selv på store trafikerede veje. I Danmark er det lige før at selv den mindste villavej er udstyret med ubetinget vigepligt.
Sådan tvinges vi nogen gange af lovens tyranni til en bestemt kultur…trafik-kultur.
Jeg kan godt li´ din kones betragtninger – og styring af køkkenet.
Tillykke med Vespaen.
Tak…
Og i Frankrig (og Italien), er kofangeren jo at betragte, som “offentlig ejendom”!…. Så jeg forstår ikke modefænomenet, med indfarvede kofangere, fra bilproducenter, placeret i disse lande – Jeg vil have de massive chrom/gummikofangere tilbage! Personligt tror jeg, jeg kørte i SAAB 99/900 eller en tidlig Volvo 240, hvis jeg boede i Paris ;-)
Og ve den stakkel, der forsøger at køre efter højrevigepligten i DK….. Det går galt!
Soeren, det er jo en balancegang.
Jeg er selv temmelig forfaengelig paa mine klassiske bilers vejne. De skal da tage sig ordentligt ud – ikke fordi jeg har behov for at imponere, men simplethen fordi jeg selv nyder dem mere naar det aestetiske ogsaa er i orden. Men samtidigt saa er jeg selv stor fortaler for at den ultimative glaede ved vores gamle biler jo meget gerne skal komme af at KOERE i dem. Det er trods alt – uanset hvor smukke de end er – det som de blev bygget til. Og koerer man i dem – bruger man dem – jamen saa vil der naturligvis ogsaa komme brugsspor eller patina ind i billedet. Saadan skal det ogsaa vaere, for denne patina bevidner jo blot om at ejeren nyder sin klassiker, og er i oevrigt ogsaa medvirkende til at give bilen lidt ekstra sjael. Saadan en eller anden concours restauration, hvor bilen bare staar som et suttet bolche, er da meget imponerende, men ogsaa en temmelig kold og foelelsestom oplevelse.
Den store udfordring kommer saa i at finde den rette balance. Hvornaar er det patina og hvornaar er det misligholdelse? Her vil der sikkert vaere ligesaa mange meninger som der er folk der gider at svare! Vi ser jo (heldigvis) alle forskelligt paa det. Men for mit vedkommende saa mener jeg at enhver klassiker boer da have et par stenslag i fronten ligesaavel som antydningen af lidt slid paa rat og foeresaede er ganske charmerende. Jeg synes endda at lidt bremsestoev paa faelgene ser droengodt ud. Men et instrumentbord med revner i ville jeg personligt oenske at udbedre hurtigst muligt. Det ser ganske simpelt ikke paent ud, og mens et par stenslag er en selvfoelge af at bruge bilen, saa behoever en klassiker jo ikke have et flaekket instrumentbord bare fordi man har koert den til Rivieraen og tilbage.
MEN. Dette er jo blot mit synspunkt. Vurdere selv… ;-)
I oevrigt sidder jeg nu og bliver lidt trist over at foraaret er paa vej, netop som jeg skal til at forlade DK igen! Forstaa mig ret… det er skoent med 2 ugers ferie i hjemlandet, og jeg har oprigtigt nydt at gaa nede i AutoGalleriet Herning i disse dage og skrue, nusse og pudse om to af mine klassikere. Det var ogsaa pragtfuldt at tage turen ned til Soenderjylland for lige at se til min projektbil, som forhaabentlig snart skal seattes i stand efter dens sidste 37 aar i en svensk lade. Men det foeles daelme ogssa bittert at skulle afslutte ferien igen d. 9. marts, naar soelle 6 dage mere ville have udloest mulighed for at trille en af klassikerne ud i foraarssolen og nyde nogle underholdende snoede landeveje sammen.
Nyd aarets foerste tur d’Herrer og skaenk mig en tanke mens I sagligt cruiser gennem den sproede foraarsluft i jeres elskede klassiker…